Dagens Helgen : Sankt Kjeld |
00:15:43 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
Helgenen: Sankt Kjeld
Indholdsfortegnelse :Den Danske helgen Sct. KjeldBesøgte pave Eugenius III Miraklerne ved graven Skt Kjelds Brønd på Nytorv er ikke nogen "brønd" Skrinlagt
Den Danske helgen Sct. Kjeld 🔝Kjelds dag er den 8. Juli. Der er tale om den Danske helgen Sankt Keld (Kjeld). Kjeld blev født i begyndelsen af 1100-tallet på Randersegnen. Han blev, som ung optaget i domkapitlet ved Viborg domkirke hvor han assisterede biskoppen. Kjeld blev leder af domkapitlets skole og i 1145 valgt til provst. Kjeld var en gavmild og barmhjertig mand, der gav alt hvad han kunne til de nødlidende. Da Viborg by i 1145 var truet af en brand, løb Kjeld op i domkirkens tårn hvor han bad inderligt til Gud om at skåne byen og kirken, brandens rasen dæmpedes mærkbart.Kjeld flyttede til Ålborg for en tid og selvom Kjeld var populær der, længtes han efter at udbrede den kristne tro og muligheden for at opnå et martyrium blandt Venderne. Besøgte pave Eugenius III 🔝På en pilgrimsfærd til Rom, hvor han besøgte apostlenes grave fik han foretræde for pave Eugenius III (1145-1153) og søgte om tilladelse til, at drage på mission blandt Venderne. Selvom han fik tilladelsen, gav paven udtryk for, at Kjeld skulle vende hjem til Viborg og fortsætte sit arbejde som provst og derved blev det.Miraklerne ved graven 🔝Kort tid efter, i 1150, døde han så i Viborg og blev gravsat i domkirken.Nogen tid efter begyndte miraklerne ved Kjelds grav. Syge blev raske og især blinde synes, at have haft gavn af besøg ved graven. Det siges at mindst 12 personer har fået synet igen. Kirken ønskede nu at få Kjeld kanoniseret og søgte herom til paven. I 1188 tillod pave Clemens III (1187-1191), at ærkebiskop Absalon gav Kjeld en lokal saligkåring, den 11. juli 1189. I Viborg havde man et Sankt Kjelds kapel med alter og helgenskrin, kaldet Sankt Kjelds Ark. Og årligt fejredes hans mindedag i byen d. 11. juli. I Århus Domkirke var der også et Sankt Kjelds alter. I de øvrige danske stifter fejredes Sankt Kjeld også. Sankt Kjelds Ark gik til grunde i 1726 da det meste af Viborg, inklusiv domkirken brændte. I Viborg domkirke findes Sankt Kjelds brønd stadig i kryptens søndre kapel. Skt Kjelds Brønd på Nytorv er ikke nogen "brønd" 🔝Skt. Kjelds Brønd på Nytorv i Viborg er slet ikke en brønd i ordets forstand. Der ligger altså ikke en naturlig kilde eller et vandhul under den.Skt. Kjelds Brønd er en skulptur med vand i og den blev opført i 1914 i granit, et uhyre dyrt og porøst materiale. I sejlflod kirke ses Sankt Kjeld afbildet sammen med Sankt Gertrud (se ill. t.v.). Der findes desuden et stort vægmaleri af Kjeld i Sankt Ansgar kirke i Kbh. Skrinlagt 🔝Skt. Kjeld døde 1150, skrinlagt 11. juli 1189. |
|