Dagens Helgen : Profeten Elias

00:10:24
00:10:24

Profeten Elias. Malt af Daniele da Volterra.

Elias foran Kong Akab.

Jezabel. Hun var gift med Kong Akab af Israel.
Maleri af Byam Shaw

En ba‘al-figur fra ca. 13. årh. f. Kr.
Fundet i Ras Shamra (oldtidens Ugarit).

Beelzebub eller Beelzebul er i Det Nye Testamente dæmonernes overherre og bliver også identificeret med Satan.
Navnet kan føres tilbage til Baal-Zebub, der var konge i filistrenes by Ekron. Dette navn betyder på semitisk herre over fluerne.

Helgenen: Profeten Elias

Særligt fokus :.
Sekundært fokus :.
Født :904 f.v.t., Tishbe, Jordan
Død :850 f.v.t. (54 år ca.), Jeriko, Staten Palæstina
Elev :af Ahijah
Beskæftigelse :Taumaturg, profet
Fagområde :Profeti, kristendom
Elever :Elisa
Diverse :.
Helgenkåret i :Middelalderen.
WEB site :https://www.gadekrydset.dk/Alamank/Helgener/?dnr=14
Denne side er blevet vist: 53 gange.
Opdateret: 21/07 2025 - Filstørrelse: 11.1 kBt.
Trump - countdown:  3 år 172 dage 18 timer og 49 minutter.

Indholdsfortegnelse :

   Den gammeltestamentlige profet Elias
   Styrkeprøven med Ba'al
    Elias' senere liv
    Himmelfarten
    Betydning
   Kong Akab
   Jezabel
   Baal eller Baʿal
Nedenstående tekst vises på ca.: 5 skærmsider med 5 illustrationer.

Den gammeltestamentlige profet Elias🔝

Elias, profeten som boede i Tishbe i Gilead. Elias er et bibelsk navn, det er den græske form af det hebraiske navn Elijah, som betyder "Jahve er min Gud".
I Kongernes Bog i Det Gamle Testamente fortælles det, at Elias virkede som profet under kong Akab og dronning Jezabel.
En central begivenhed i Elias' liv er den store kamp mellem Jahve og de Kanaenæiske Ba'al-dyrkere. Denne sidste begunstigedes af Akab og navnlig hans dronning Jezabel. I Ba'alernes tjeneste stod store præsteskaber og profetsamfund og Jahve-profeterne havde været genstand for forfølgelser.
Elias forkynder Akab, at der vil komme en stor tørke som Herrens straf. Selv drager Elias til bækken Kerit øst for Jordan, hvor han drikker af bækken og får kød og brød bragt af ravne, udsendt fra Herren. Da bækken tørrer ud, byder Herren ham gå til Sarepta ved Sidon. Der tager han ind hos en enke; hun bager brød til ham af sit sidste forråd af mel og olie. Som løn får hun nok af begge dele under hungersnøden. Da hendes søn dør, vækker Elias ham op.
Elias mødes med Akab og de enes om at lade det komme an på en prøve, om hvem der kan få ild fra himlen til at antænde et offer, Elias eller Baal-profeterne. Da Elias vinder, kaster folket sig ned og hylder Herren som Gud, hvorefter Elias lader sine modstandere hugge ned ved Kishonbækken. Regnen kommer straks efter.
Da Herren hentede Elias op til Himlen i en hvirvelvind, foregik det på følgende måde: Elias og Elisa kom gående sammen på vejen fra Gilgal. Elias sagde til Elisa: Herren vil have mig hen til Jordanfloden. Elias rullede sin kappe sammen og slog på vandet med den og vandet delte sig, så de kunne gå tørskoet over. Mens de gik og talte sammen på vejen, kørte der pludselig en ildvogn med ildheste ind imellem dem. Elias blev taget op i vognen og fór op mod himlen i en hvirvelvind.

Elias (hebraisk: Eliyahu, hvilket betyder "Min Gud er Yahweh") eller Elias (Russisk: Ilya; Latin: Helias; Syrisk: Elyae; Arabisk: Ilyas) var en profet og en mirakel-mager i det nordlige Kongerige Israel under Ahabs regeringstid (9. århundrede f.kr.), ifølge de bibelske kongebøger. Ifølge Kongernes bøger forsvarede Elias tilbedelsen af Yahweh over (af)Guden den kanaaitiske Ba'al, (som blev betragtet som afgudsdyrkelse); Han opvakte døde, bragte ild ned fra himlen, og blev taget op i en hvirvelvind (enten ledsaget af en vogn og heste af flammer eller ridning i det). I Malakias bog, er Elias' tilbagevenden profeteret: "Før kommer, den store og frygtelige dag i Herren," at gøre ham et forvarsel om Messias og eschaton i forskellige trosretninger, der ærer den hebraiske bibel. Afledte referencer til Elias vises i Talmud, Mishnah, det nye Testamente og Koranen.

Styrkeprøven med Ba'al🔝

En central begivenhed i Elias' liv er den store kamp mellem Jahve og de kanaanæiske Ba'al-dyrkere. Denne sidste begunstigedes af Akab og navnlig hans dronning Jezabel. I Ba'alernes tjeneste stod store præsteskaber og profetsamfund, og Jahve-profeterne havde været genstand for forfølgelser.

Elias forkynder Akab, at der vil komme en stor tørke som Herrens straf. Selv drager Elias til bækken Kerit øst for Jordan, hvor han drikker af bækken og får kød og brød bragt af ravne, udsendt fra Herren. Da bækken tørrer ud, byder Herren ham gå til Sarepta ved Sidon. Der tager han ind hos en enke; hun bager brød til ham af sit sidste forråd af mel og olie. Som løn får hun nok af begge dele under hungersnøden. Da hendes søn dør, vækker Elias ham op.

Elias mødes med Akab og de enes om at lade det komme an på en prøve, om hvem der kan få ild fra himlen til at antænde et offer, Elias eller Ba'al-profeterne. Da Elias vinder, kaster folket sig ned og hylder Herren som Gud, hvorefter Elias lader sine modstandere hugge ned ved Kishonbækken. Regnen kommer straks efter.

Elias' senere liv🔝

Elias flygter nu for Jezabels hævn til Beersheba i Juda. Ude i ørkenen bringer en Herrens engel ham føde, hvorpå han i 40 dage vandrer fastende til Guds bjerg Horeb. Her åbenbarer Herren sig for ham i en mild susen og byder ham vende tilbage til Damaskus og salve Hazael til konge over Aram, Jehu til konge over Israel og Elisa til sin efterfølger som profet.

Efter Akab's forbrydelse mod Nabot (1 Kong 21) sendes Elias hen for at forkynde ham hans dynastis undergang.

Også under Akazja, Akabs søn, optrådte Elias som forsvareren af Herrens ære, således da den syge konge ville rådspørge en fremmed Gud, Ba'al-Zebub i Ekron, om sin sygdom (Anden Kongebog 1).

Himmelfarten🔝

Om Elias' endeligt fortælles der, at han engang gik fra Gilgal over Betel og Jeriko til Jordan sammen med Elisa, som bad om at få to tredjedele af Elias' ånd. Medens de taler sammen, kommer der en ildvogn med ildheste og borttager Elias i en storm.

Betydning🔝

Disse fortællinger giver et klart indtryk af en mægtig og ensom skikkelse, der ubøjeligt forfølger sin opgave, både over for mægtige modstandere og over for dem, der halter til begge sider. Han vandt den første afgørende sejr i den kamp, som siden fortsattes af de ældre skriftprofeter. Det stærke indtryk af hans person, som præger fortællingerne, virkede også på senere tider.

Det senere Israel ventede Elias' genkomst for at forene fædres og sønners hjerter før Herrens dom (Mal 3, 23). Denne forventning om Elias' komme før Messias var almindelig på Det Nye Testamentes tid (Matt 16,14; 17,10ff. o. a.), og i følge Matt 11,14 så nogle dette opfyldt i Johannes Døberens optræden. Hans betydning udtrykkes andetsteds ved, at han sammen med Moses repræsenterer den gamle pagt (Matt 17).

Blandt nogle kristne opfattes Elias som det ene af de to vidner, som skal forkynde bod og omvendelse for folkeslagene i 1260 dage før Jesu genkomst. (Joh. Åb 11,3-13)

I Talmud nævnes flere enkeltheder om hans virksomhed som Messias' forløber. Han skal bringe folket til anger, og han skal give den autoritative fortolkning af alle omstridte lovsteder, hvorved uoverensstemmelser bortfalder. Ved syv store undere skal han godtgøre, hvem han er.

Elias nævnes flere gange i Koranen og spiller en rolle i islamisk legendedannelse (se Chadir).

Kong Akab🔝

Akab, Achab eller Ahab, var konge over Israel ca. 875-852 f.Kr., søn af Omri (1. Kongebog, 16,28-22,40). Ifølge Det Gamle Testamente var Akab den mest forbryderiske af Israels konger, og han nævnes som ophavsmand til såvel afgudsdyrkelse som forbrydelser mod menigmand. Særlig kendt er beretningen om, hvordan Akab tilegnede sig Nabots vingård (1. Kongebog, kap. 21).

Jezabel🔝

Jezabel var dronning af Israel Rige 874-853 f.Kr., kong Akabs gemalinde (1. Kongebog, kap. 16-2, 2. Kongebog, kap. 9). Jezabel, der var sidonisk prinsesse, beskyldes for at have udbredt sit hjemlands religion på bekostning af den traditionelle israelitiske Jahvetro. Hun skal desuden have sat sig ud over landets love, bl.a. i forbindelse med drabet på Nabot og konfiskationen af hans vingård. Da Jehu kom til magten, blev hun dræbt ved at blive kastet ud af et vindue og ædt af hunde.

Baal eller Baʿal🔝

Baal eller Baʿal (hebr. בָּעָל bāʿāl) var i gammel nærorientalsk religion en titel, der brugtes om en række guddomme, særligt sådanne som associeredes med frugtbarhed og succes. "Ba‘al" betyder egentlig "herre", og han regnedes ofte for en art gudernes fyrste.

I det fønikiske Karthago dyrkedes en overgud ved navn Ba‘al Hammon, der gerne identificeredes med den nordvestsemitiske guddom El og senere med den græske Kronos og den romerske Saturn. Hans guddommelige partner var månegudinden Tanit.

I kana‘anæisk religion identificeres han med guden Hadad, der var gud for sol, regn, torden, frugtbarhed og landbrug, søn af højguden El og søster til Anat.

Ba‘al-dyrkelsen var også udbredt i det gamle Israel, som det bl.a. beskrives i Bibelen. Ifølge bibelske kilder brugte Ba‘al-dyrkere at ofre deres børn til deres gud.

I moderne populærkultur associeres Ba‘al gerne med satanisme og andre moderne anti-kristne manifestationer, og mange sådanne har da også selv anvendt det navn og den symbolik, der knytter sig til Ba‘al-skikkelsen.

Vi genfinder også Baal i Beelzebub, Baal-zebub. Beelzebub er pseudonym for djævelen eller Satan.
Dæmonen for Fråseri: Beelzebub. (De 7 dødssynder)
Beelzebub eller Beelzebul er i Det Nye Testamente dæmonernes overherre og bliver også identificeret med Satan.
Navnet kan føres tilbage til Baal-Zebub, der var konge i filistrenes by Ekron. Dette navn betyder på semitisk herre over fluerne.
I antikke sammenhænge optræder der en lille, om nogen, betydningsmæssig forskel på Beelzebub og den polyteistiske semitiske gud ved navn, Ba‘al.

Helgener i databasen:

Jomfru Maria
Sankt Peter
Carolus Magnus
Henrik II den Hellige
Johannes Døberen
Knud Lavard
Knud den Hellige
Malachias
Maria Magdalena
Markus Evangelist
Martinus af Tours
Olav den Hellige
Paulus Evangelist
Profeten Elias
San Gregorius Magnus
Sankt Augustin
Sankt Ansgar
Sankt Gertrud
Sankt Gotthard
Sankt Kjeld
Sankt Kunigunde
Sankt Lars
Sankt Leo den store
Sankt Marinus
Sankt Michael
Sankt Nicolaus
Sankt Paul Eremit
Sankt Rufinus
Sankt Valborg
Sankt Vitus
helgener


Andre emner :
Helgener
Philosopher
Planeterne
Science
Mine LodUhre
Mysticisme


Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Duck Goo
Google
Wikipedia
SpadeManns
W3schools
Aktuel natur VIDENSKAB
Omnologi

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025

Referencer til andre Helgener:

Johannes Døberen