Tycho Brahe iført sort kostume med kappe, hvid krave, elefantorden i guldkæde. I hans venstre hånd, handsker og ring med brahevåbnet. Indsat til venstre, en symbolsk repræsentation af de fire elementer: fra himlen holder en hånd en skæppe over en brændende obelisk med et bånd med teksten :
"STANS TEGOR 1N SOLIDO VENT, STREPAT iGNiS ET VNDA",
dette er flankeret af figurer, som hælder vand fra kander og sprøjter vand og luft fra munden. Indskrift i øverste højre hjørne :
"EFFiGiES TYCHONiS BRAHE OTTONi DAN. AETATiS SVAE ANNO 50 COMPLETO.
QVO POST DiVTiNVM iN PATRiA EXiLiVM LiBERTATi DESiDERATAE DiViNO PROViSV RESTiTVTVS EST".

                Søndag 00:00

Illustration af Tycho Brahe i sit laboratorium.


Stella Nova, som den ses i dag omgivet af en sky af gas og støv med en diameter på 20 lysår. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen, som Brahe så, fandt sted for 7.900 år siden.


Et farvet print af Tycho Brahes slot, Uranienborg Observatorium, fra hans 1598 bog - højeste resolution. Dette er hans plan over haven, med de vigtigste bygninger i centrum og de ansattes kvarterer, et bogtrykkeri og nogle andre bygninger lige indenfor ydervæggene. Bemærk, at Tychos design var påvirket af bygninger, han havde set i Venedig og de blev også bygget i en meget geometrisk form. Slottet og dets jord var perfekt orienteret efter kompasset.


Tycho Brahes autograf.


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 13. Beskrivelse Dagens navn er: CYPRIANUS

Tycho Brahe :
Thyge Ottesen Brahe (14. december 1546 - 24. oktober 1601) var en dansk astronom og han betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fornavnet "Tycho" er en latinisering af det danske T(h)yge. Han blev født i Skåne på Knudstrup (Knutstorp) uden for Landscrone og døde i Prag (Böhmen), hvor han er begravet i Teyn-kirken. Krateret Tycho på Månen og Marskrateret Tycho Brahe er opkaldt efter ham.
Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund og havde som assistent sin søster Sophie Brahe.

Tycho Brahes-dage :
Tycho Brahe var også astrolog. Det hævdes ofte, at han beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige, at foretage sig noget på.
Det skyldtes, at han i 1596 fik bestilling fra kejser Rudolf II af Tyskland på at fremstille en kalender, med en opstilling over dage der skulle være særlig uheldige for en kejser. I følge traditionen skulle Tycho Brahe dog allerede på et tidligere tidspunkt have fremstillet en kalender med en liste over uheldige dage for Frederik II.
Kort før sin død var Tycho Brahe færdig med værket, som kom til at indeholde 32 dage, der skulle være særlig uheldige. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går én imod.
Tycho Brahe har også fremstillet en liste med fire datoer, som skulle være særlig heldige.
De 4 heldige dage er :

• 26. januar
• 9. februar
• 10. februar og
• 15. juni.

De 32 uheldige dage er :

• Januar:
  1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20.

Februar:
11., 17. og 18.

Marts:
1.,4., 14. og 15.

April:
10., 17. og 18.

Maj:
7. og 18.

Juni:
6.

Juli:
17. og 21.

August:
20. og 21.

September:
10. og 18.

Oktober:
6.

November:
6. og 18.

December:
6., 11. og 18.

Der er dog ingen dokumentation for, at Tycho Brahe virkelig skulle have givet sig af med at opstille sådanne lister over dage. Sandsynligvis er listen blevet tilskrevet den store astronom længe efter hans død for at få den til at fremstå mere troværdig.

Tycho Brahe døde i 1601 efter han 13. oktober havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen - måske af en urinvejsinfektion.
Ifølge en udbredt myte skulle Tychos blære være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Under middagen skulle han lade vandet, men ville af høflighed ikke forlade bordet.
To engelske journalister har i deres bog Heavenly Intrigue fremført en ikke særligt velfunderet teori om, at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat - et kviksølvholdigt stof.
Han har nok behandlet sig selv med et kviksølvholdigt lægemiddel og da det ikke virker dør han af prostataforstørrelsen eller kviksølvforgiftningen. En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en forholdsvis høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv. Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig.
I 2010 blev graven i Prag åbnet for at undersøge myten om Brahes død. Den 15. november 2012 kom resultatet: "at Tycho Brahe ikke blev forgivet med kviksølv og heller ikke var medicineret så meget, at han døde af det".